Sådan sikrer du din kommune mod overraskelser

Gennem årene har de afgivne priser ved funktionsudbud været støt faldende.

En nøjagtig beskrivelse af vejenes nuværende tilstand - plus politisk formulerede krav til vejenes tilstand om 15 år med udgangspunkt i økonomisk optimal vejvedligeholdelse. Det er opskriften på succesfulde funktionskontrakter uden overraskelser.

Det gælder altså om at være omhyggelig med at registrere tilstanden FØR kontraktens indgåelse, at være mindst lige så omhyggelig med at beskrive, hvordan kommunen ønsker tilstanden UNDERVEJS, og NÅR vejene bliver ”afleveret tilbage” ved kontraktens udløb. Når disse forhold er på plads, kan kommunen give entreprenørerne frihed til selv at tilrettelægge arbejdet, så de kan ”dele” stordriftsfordele og rationaliseringsgevinster med kommunerne og dermed udføre arbejdet billigere end ved korte kontrakter.

Men udfordringen er, at der indtræffer noget, som der ikke er taget højde for, når kontrakten løber over 15 år,. Desuden er krav til ”funktion” sværere at definere end krav, som går på helt specifikke krav til belægninger, der skal udlægges på helt præcist definerede tidspunkter. Derfor bliver kravene til præcise beskrivelser og risikovurdering også meget større, når det gælder funktionskontrakter, end det er tilfældet med traditionelle kontraktformer.

Funktionskontrakter skal være sikre
Grontmij mener, at 15 års kontrakter skal være lige så sikre som kontrakter med en kortere løbetid. Målt i kilometer vejnet har Grontmij stået for knap halvdelen af alle udbud. Vi har samlet erfaringerne fra de sidste ti års funktionsudbud i kommunerne for at vurdere, om prisfaldet skyldes en reel rationaliseringsgevinst hos entreprenørerne eller ”blot”, at risikoen er blevet overført til kommunerne.

Antal -udbudte -km -1

Udvikling i antal af kilometer veje, der er udbudt i funktionsudbud i de danske kommuner.

Gns -opnaaet -resultat -1

Her er de afgivne priser omsat til kr. pr. km vejnet, og grafen viser, at priserne opnået gennem et Grontmij-udbud siden 2005 har ligget noget lavere end for øvrige udbud på markedet. Kravene til funktion og kvalitet er ikke ændret væsentligt i løbet af disse år.

I alle de udbud, som Grontmij har været med til at udarbejde, har det været et formuleret krav, at vejnettet skal leveres tilbage i en væsentligt bedre tilstand, end det havde ved kontraktperiodens start. Desuden er der som regel også krav til bæreevne for de mest trafikerede veje. Endelig er der i mange tilfælde også blevet stillet krav om garanti for belægninger, der er udlagt i de sidste fem år af kontraktperioden. Disse forhold bør tages med, når man sammenligner udbudspriser for de kommunale veje.

Værdi for pengene
Kommunerne har de senere år opnået en del besparelser i kroner og ører ved at udbyde hele eller dele af deres vejnet i funktionsudbud. Men et andet og vigtigere spørgsmål er, om kommunen nu også har fået værdi for pengene.

Sagt med andre ord: Hvis kommunens vejnet har fået en lavere standard eller lavere serviceniveau efter 15 år med et funktionsudbud, så er det ikke så underligt, at man har fået arbejdet til en lavere pris! Hvis kommunen svækker kravene til kvaliteten ved kontraktperiodens udløb, så vil entreprenøren naturligvis udføre arbejdet billigst mulig og fx gøre mere brug af overfladebehandling (OB) end tidligere. I så fald giver man måske samtidig køb på bæreevne, og vejene bliver ”leveret tilbage” i samme – eller måske endda dårligere – stand, end de var i fra starten.

Et nærmere kig på de funktionsudbud, som Grontmij har været med til at udarbejde, viser, at dette forhold ikke udgør et problem. De krav, som blev formuleret ved de fem-ti år gamle funktionsudbud, er ikke væsentligt forskellige fra de nyere krav. Der er generelt ikke stillet meget specifikke krav til belægningstype, fordi entreprenørens mulighed for at benytte den mest egnede form for belægning på de rigtige tidspunkter giver mulighed for at rationalisere arbejdet – og dermed for at give en billigere pris.

Pas på ”synsbedrag”
Ganske vist er OB en billig belægning, men udlagt de rigtige steder på de rigtige tidspunkter – altså inden den eksisterende belægning bliver for dårlig – vil OB ofte kunne holde i rigtigt mange år. Bliver den udlagt for sent, så holder den slet ikke og skaber en masse vedligeholdelsestekniske problemer. Det ved entreprenøren naturligvis godt. Hvis kommunen kan leve med OB-belægningens ru og lidt støjende egenskaber, kan det også være ”lige meget”, om OB-belægningen holder eller ikke holder i kontraktperioden! Det er jo alene entreprenørens ansvar, og entreprenøren må selv stå for at lave arbejdet om, hvis det ikke duer.

Men, problemet for kommunen kan opstå efter udløbet af funktionskontrakten!

Hvis der eksempelvis er lagt tre eller flere lag OB oven på hinanden, eller denne type belægning er udlagt i slutningen af perioden for at dække over en masse dårlige lapper og revner, kan der meget nemt opstå store – og dyre - problemer få år efter kontraktens udløb.


Situationen med ”synsbedrag” kan og bør man tage højde for allerede i udbudsmaterialet. Det kan fx ske ved at stille krav om en afhjælpningsperiode for de belægninger, der udlægges i den sidste del af kontraktperioden.

I Grontmijs udbud er afhjælpningsperioden oftest på fem år for belægninger, der udlægges de sidste fem år af perioden. I nogle udbud er der desuden stillet krav til, hvor mange OB-lag der må udlægges oven på hinanden.

Bæreevnen er alfa og omega
Det vigtigste funktionskrav er krav til bæreevnen. Kravet er især vigtigt for de strækt trafikerede veje. Bæreevnen er nemlig et mål for, hvor gode eller dårlige vejene er, når kontrakten udløber.

Grontmij tager også højde for den del. Vi beder om en optionspris for krav til bæreevne for vejene ved kontraktens udløb, og det svarer i princippet til at få en kaskoforsikring for vejenes bæreevne. Er denne forsikring for dyr, kan kommunen vælge ikke at købe den. Er prisen fornuftig, så bør man købe den. Langt de fleste af de kommuner, vi samarbejder med om funktionsudbud, indgår kontrakter, hvor der stilles krav til bæreevnen ved kontraktudløb.

Både bedre og billigere
Det interessante er, at både kravet om en afhjælpningsperiode og kravet om bæreevne har været med i de indgåede kontakter, selv om prisen er faldet. Men rigtigt interessant er det, at der i samtlige kontrakter også er stillet krav om, at vejene skal tilbageleveres i en tilstand, som svarer til den økonomisk optimale. Denne tilstand er ofte væsentligt bedre, end tilstanden var den dag, entreprenørerne overtog vejene!

Med andre ord koster det ikke ekstra at sikre sig mod overraskelser, når kontraktperioden udløber. Det koster heller ikke ekstra at få en garanti for kvaliteten af de senest udlagte belægninger (herunder OB). Og det er heller ikke dyrere at forlange, at bæreevnen skal være i orden, eller at vejene skal leveres tilbage i en sådan tilstand, at der ikke længere er et økonomisk vedligeholdelsesefterslæb.

Nøglen til en win-win situation på dette område er at give entreprenørerne stor frihed til metode og planlægning samtidig med, at både kravene til samarbejdet og til resultatet af arbejdet, altså funktionskravene er velbeskrevet – både udgangspunktet og den ”kvalitet”, det er aftalt, at vejene skal afleveres i. Det giver entreprenøren mulighed for at give den rette pris for en bedre kvalitet. Det vil typisk være til en relativt lavere pris, fordi entreprenøren ved, hvad han byder på.

Bookmark and Share

KONTAKT

Bjarne Bylov Jensen
Bjarne Bylov Jensen
Afdelingschef for PMC Salg & Marked
+45 8228 1435
bjarnebylov.jensen@sweco.dk